Medarbejdere på Stainagaard
Vi ansætter medarbejdere med en fagligt relevant uddannelsesmæssig baggrund og har øje for samspillet mellem de forskellige fagligheder og kompetencer. Dertil videreuddanner vi løbende medarbejderne gennem interne, såvel som eksterne, uddannelsesforløb.

Heidi Sørensen, Direktør for Stoa Gruppen
Heidi Sørensen, Direktør
Min arbejdsopgave på Stainagaard er overordnet at sikre et godt behandlingstilbud til de mennesker vi har boende.
Uddannelse
Socialrådgiver fra Den sociale højskole i Aarhus
Efteruddannelse
Diplomeret organisationsanalytiker fra Institut fra Gruppeanalyse i Aarhus (3 årig)
Psykoseterapeut fra Institut for Psykoseterapi i København (2 årig)
Neuroaffektiv psykoterapeut ved Susan Hart og Marianne Bentzen (1½ årig)

Jeanette Skjold, faglig chef
Jeanette Skjold, faglig chef
Jeg er en ildsjæl og en igangsætter og jeg brænder for udviklingen i mennesker sammen og hver for sig. Jeg forsøger at møde mennesker, hvor de er og derved skabe relationer der kan danne grobund for udvikling og hjælpe til at se muligheder frem for begrænsninger. Min praktiske og teoretiske baggrund har igennem årene lært mig vigtigheden i at skabe sammenhæng imellem krop og psyke samt værdsætte, prioritere og arbejde med relationen imellem mennesker.
Jeg har 10 års klinisk erfaring indenfor Hospitalspsykiatri.
Uddannelse
Tandklinikassistent, Social- og sundhedsassistent.
Efteruddannelse

Mette Hoffmeister Lose, afdelingsleder Stainagaard
Mette Hoffmeister Lose, afdelingsleder Stainagaard
Jeg brænder for relationsarbejdet med beboerne. Mit menneskesyn baserer sig på, at enhver har ressourcer og kan motiveres til at gøre brug af disse, efter egen evne. Min tilgang beror på individorienteret empowerment – ”Gå ved siden af, hverken bagved eller foran” – forstået på den måde at beboeren skal støttes i opgaverne, men selv udføre dem hvor det er muligt. Dette for at udvikle en selvstændighed og oplevelse af egen succes (få magten tilbage over eget liv på de områder det lader sig gøre).
Før jeg uddannede mig til Socialrådgiver, var jeg gennem 30 år, ansat hos TDC som b.la. Supportchef, Projektleder og Service Delivery Manager. Denne erfaring har gjort mig stærk i planlægning, struktur og personaleledelse. Jeg er interesseret i samspillet mellem forskellige kompetencer og personligheder, da jeg mener at forskellighed er fundamentet for en stærk organisation.
Uddannelse
Socialrådgiver – uddannet Juni 2020.
Efteruddannelse
Jeg har arbejdet på Stainagaard siden februar 2021 og fulgt den interne uddannelse.

Anders Madsen, udviklings- og kvalitetschef
Anders Madsen, udviklings- og kvalitetschef
I min optik er psykisk lidelse ikke noget der begrænser sig til symptomer der kan udløse en diagnose, men noget vi alle i perioder kommer ud for, når der af den ene eller anden grund opstår en krise i vores liv. Jeg har derfor også stor ydmyghed omkring ikke at gøre mig til dommer over hvad der er det rette for den enkelte, men at bevare en nysgerrighed på, hvad de udfordringer man står i, kan bringe.
Jeg har drevet botilbud for psykisk sårbare siden 1983. Mine primære opgaver handler om at sørge for at organisationen lever op til – og løbende forbedrer – det idégrundlag og de målsætninger vi har. Og samtidig have en finger på pulsen i forhold til de ting der rører sig i samfundet.
Jeg arbejder sideløbende som konsulent, underviser og rådgiver i bl.a. den kommunale socialpsykiatri rundt omkring i landet, hvor jeg underviser i recovery, mindfulness m.m. I perioder står jeg for den interne supervision af medarbejderne i Stoa Gruppen. Når der er interesse for det blandt brugerne, har jeg mindfulnesshold, særligt tilrettelagt for psykisk sårbare.
Uddannelse
Master in Ethics and Value in Organisations (mevo) 2007
Certificeret Mindfulness Formidler fra skolen for Anvendt Meditation, Mindfulness Træner i MBCT 2011, samt uddannelse som krops- og psykoterapeut 1986

Anette Nielsen, Administrativ leder
Anette Nielsen, Administrativ leder
Jeg synes, det er spændende og udfordrende at arbejde i Stoa Gruppen.
Jeg har som administrativ leder ansvar for den daglige økonomi i Stoa Gruppen, hvor jeg står for bogføring, budgetlægning, fakturering, likviditetsbudgetter, budgetopfølgning, løn- og personaleadministration m.m.
Derudover har jeg et stort indblik i al daglige administration i forbindelse med stedets indskrevne beboere/brugere, samt i opfølgning af kvalitetsarbejdet, så vi lever op til tilsynets kvalitetsmodel.
Jeg står for både sidemands- og gruppeoplæring af Stoas journalsystem og server til nuværende og ny kolleger.
Jeg har været arbejdsmiljørepræsentant siden 2005 og synes det er spændende at få indblik i arbejdsmiljøet og især når der er fuld opbakning fra kollegerne og ledelsen.
Jeg har desuden mulighed for løbende at tage mange personlige udviklingskurser og har afsluttet min merkonomuddannelse i økonomi- og ressourcestyring. Jeg har også gennem arbejdet fået en del viden om sindslidelser, samt indblik i Stoa Gruppens behandlingsmetoder, ved at deltage i vores interne uddannelsesforløb og diverse temadage.
Uddannelse
Merkonom i økonomi og ressourcestyring, Kontorassistent inden for økonomi, tandklinikassistent
Efteruddannelse
Jeg har arbejdet i Stoa Gruppen siden år 2000 og fulgt flere af Stoas interne uddannelsesforløb.
Dertil har jeg taget Arbejdsmiljøuddannelsen og er NADA-akupunktør.
Jeg har deltaget i HK’s personlige udviklingskurser, arbejdsmiljøkurser og lovændringskurser, som Indsigt i arbejdsmiljøorganisation, Træning som arbejdsmiljørepræsentant, Psykisk arbejdsmiljø, Psykologi I, Grundlæggende Kommunikation, Assertionstræning, Stress Nej Tak, Bliv rig med social kapital, Trivsel og arbejdsglæde, Bliv opdateret på de nyeste ændringer i ferieloven, Bliv skarp på persondata
Jeg deltager, som arbejdsmiljørepræsentant løbende i arbejdsmiljøkonferencer, som: Kerneopgaven og det psykiske arbejdsmiljø, BAR social og sundhed (2016), Rundt om sikkerhed og det gode arbejdsmiljø, AKON (2018)
Senest har jeg taget kurset Mindfulness, medfølelse og personlig integritet 1.+2. v/Anders Madsen og Jens-Erik Risom

Mads Gregert Jensen, pædagogisk medarbejder
Mads Gregert Jensen, Pædagogisk medarbejder
Tekst er på vej…
Uddannelse
Efteruddannelse

Ole Secher, pædagogisk medarbejder
Ole Secher, Pædagogisk medarbejder
Tekst på vej…
Uddannelse
Efteruddannelse
Jeg har arbejdet på Stainagaard siden febr. 2019 og fulgt den interne uddannelse.

Majbritt Postelt, pædagogisk medarbejder
Majbritt Postelt, Pædagogisk medarbejder
Jeg tror på, at alle mennesker har potentiale for at finde nye muligheder i deres liv, hvis de rette betingelser er til stede.
Jeg har arbejdet i psykiatrien i over 10 år og stor respekt for mennesker i svære livsvilkår, der lukker mig ind i deres liv.
Uddannelse
Pædagogisk assistent 2014
Efteruddannelse
Akademiuddannelsen i Socialpædagogik på via College i Viborg
Jeg har arbejdet på Stainagaard siden juni 2020 og fulgt den interne uddannelse.

Hanne Møller, pædagogisk medarbejder
Hanne Møller, Pædagogisk medarbejder
Jeg tror på, at gode relationer, tillid og opbakning er forudsætningen for at skabe muligheder for udvikling. Det er vigtigt at se muligheder frem for begrænsninger. Det er vigtigt at have mål. Men vi har alle en livshistorie med os. En historie, der ofte spænder ben, og derfor kan vejen til udvikling være besværlig. Men der er en vej.
Jeg har gennem mit arbejdsliv bevæget mig vidt omkring. Altid med mennesker som omdrejningspunkt. Har arbejdet som familiebehandler, terapeut, lærer, pædagog, handicaphjælper og støtteperson. For mig har det i mit arbejde altid været vigtigt, at der er en plads til alle i vores samfund, og at vi bestræber os på, at alle får den hjælp, de har brug for.
Uddannelse
Lærer
Familie- og psykoterapeut
Efteruddannelse
Jeg har arbejdet i Stoa Gruppen siden dec. 2021 og fulgt den interne uddannelse.

Betina Nør-Jensen, pædagogisk medarbejder
Betina Nør-Jensen, pædagogisk medarbejder
Jeg har i 20 år arbejdet som plejemor – for børn med særlige behov. Sideløbende har jeg i 15 år arbejdet som lærervikar på en lille skole 0-6 klasse.
Jeg interesserer mig meget for det enkelte menneske og personlig udvikling. Jeg tror på at alle mennesker har ressourcer til at udvikle sig.
Jeg ser mig selv som en meget rummeligt person, der ser muligheder frem for begrænsninger med åbenhed og interesse for andre mennesker.
Personligt kan jeg lide at være kreativ og holder også af et godt grin.
Uddannelse
Er påbegyndt efteruddannelse på Via College i Viborg – Social pædagogik
Samt efteruddannelse i ”inklusion og Eksklusion på Via College i Viborg.
Jeg har arbejdet i Stoa Gruppen siden 2021, og fulgt den interne uddannelse.

Kristina Bols Bundgaard, Kropsterapeut
Kristina Bols Bundgaard, Kropsterapeut
Som kropsterapeut varetager jeg det kropslige aspekt i Stoa Gruppens tilbud. Behandlingerne kan variere mellem massage, psykomotorisk manuel behandling, fysiske øvelser, fysisk træning, ballstick, gåture, alt efter det aktuelle behov og forudgående aftale med beboer/bruger. Vi arbejder os frem i det tempo som passer til den enkelte.
Jeg er optaget af at støtte den enkelte i at udvikle sin kropsbevidsthed, for derigennem at øge sansning og bevidsthed om egne grænser og behov. Dette giver desuden muligheden for evt. at finde og skabe et fysisk anker i situationer med mentalt overaktivitet. En øget kropsbevidsthed kan åbne op for muligheder, samt give os strategier, der vil hjælpe os med at handle mere bevidst og hensigtsmæssigt og derved opnår større psykisk frihed og overskud.
Uddannelse
Psykomotorisk terapeut i 2020
Nordlys massage terapeut 1998
Social -og sundhedsassistent 2007
Efteruddannelse
Jeg har været ansat i Stoa Gruppen siden januar 2021 og har løbende fulgt den interne uddannelse.

Karina Kappel Hansen, administrativ medarbejder
Karina Kappel Hansen, Administrativ medarbejder
Det giver mig meget som person, at arbejde et sted, hvor man gør en forskel for andre mennesker, og jeg holder meget af at have kontakt til beboere og medarbejdere i mit daglige arbejde.
Som administrativ medarbejder sidder jeg bla. med ansvar for det daglige bogholderi, løn, og fakturering.
Jeg har haft roller som projektassistent, servicecontroller, sekretær og koordinator det meste af mit arbejdsliv, så har en stor viden indenfor kontorfaget i privat og offentlig forvaltning.
Uddannelse
All-round kontorassistent, Teknisk assistent grundforløb.
Efteruddannelse
Jeg har arbejdet på Stainagaard siden august 2018 og følger den interne uddannelse.
Dertil:
Økonomistyring, Erhvervsakademi Aarhus, SOSU-hjælper grundforløb, bla. Indeholdende høre, medicin og ergonomi kursus.
Kurser indenfor det alternative såsom Access Bars, Kranio Sakral terapi, healing, TFT/EFT. Derudover har jeg en stor interesse for kost og æteriske oliers påvirkning at psyke og sundhed.

Addie Nors Madsen, Kvalitets- og kommunikations medarbejder
Addie Nors Madsen, Kvalitets- og kommunikations medarbejder
Som ansvarlig for kommunikation, markedsføring og kvalitetsudvikling, er det mig magtpåliggende at bevare en tilgang, der altid har hjertet med.
I kommunikation og markedsføring, hvor de mennesker vi hjælper, altid er i en meget sårbar fase i deres liv og derfor har brug for at blive mødt i øjenhøjde og med indlevelse og respekt for deres individuelle tilværelse. Og hvor de ord vi bruger kan gøre en stor forskel, både for den enkelte, men også for den branche vi er en del af.
I kvalitetsudviklingen, hvor det er vigtigt, at vi både sørger for at møde anbefalinger og krav fra myndighederne, men samtidig har fokus på at det relationelle, intuitive og mellemmenneskelige bevares i de redskaber (som politikker, procedurer, skemaer m.m.) vi anvender, til at kvalificere og dokumentere vores arbejde.
Uddannelse
Cand.comm. i Performance design og Visuel Kultur
Grunduddannelse fra Gerrit Rietveld Academie, Amsterdam (m. bl.a. grafisk design)
Efteruddannelse
Jeg deltager løbende i kurser i digital kommunikation
Meditation og hverdagens kreativitet ved Peter Høeg, Vækstcenteret 2017-19

Jørn Rask Jensen, Pedel
Jørn Rask Jensen, Pedel
Min funktion er pedel – og jeg varetager forskellige byggeopgaver på Stainagaard. Det er dejligt at være skabende i forbindelse med opgaver, hvor der er mulighed for relation til de mennesker, der får gavn af det udførte. Jeg sætter pris på den udveksling der er, når beboerne kommer og hjælper til.
Uddannelse
Tømrer
Efteruddannelse
Jeg har arbejdet på Stainagaard siden 2005 og fulgt den interne uddannelse med bl.a. Recovery og Førstehjælp og hjertestarter.

Johannes Ross Pedersen, Pedel
Johannes Ross Pedersen, Pedel
Uddannelse
Landmand
Efteruddannelse
Førstehjælp og hjertestarter.