>>Social Træningsgruppe
Social Træningsgruppe2018-09-19T14:08:00+00:00

Social Træningsgruppe

Træningsgruppen har til formål at give dig et rum, hvor du, i trygge og rimelig forudsigelige rammer, kan praktisere og træne alle de ting, der kan være svære i det sociale samspil.

Vi tager ind imellem på ture, dels på vores årlige behandlingstur, men det kan også være mindre ture til skov, sø, biograf eller sports og kulturbegivenheder.

Vi rejser hvert år på en ferielignende social træningstur i efteråret, hvor vi tager afsted en lille uges tid til forskellige destinationer. Beboerne er med til at bestemme hvor turen går hen, det kan være en udlandstur, eller en tur i sommerhus i Danmark, alt efter de enkelte beboeres ønsker og formåen. Turen kan ikke vælges fra, og Stainagaard er ikke åben i ferieugen. Formålet med turen er at klæde den enkelte beboer på til at kunne komme omkring og være afsted på ferie, når man engang ikke er på Stainagaard længere. Den pædagogiske træning foregår på feriestedet og der er en tættere relationel kontakt i ferieugen, da der vi er dækket ind med medarbejdere, én til én.

Vi oplever at man som beboer, gennem den sociale træningstur, tager store skridt til at kunne magte ting, som man ellers ikke plejer at kunne magte.

I sommerferieperioden, er der beboerferie i uge 29-30-31, hvor vi anbefaler beboerne at lægge deres feriebesøg hos familie/venner. Der kan også være nogle der tager på Højskole. For dem der bliver på Stainagaard, er der også ferie i de tre uger. Her er rytmen lidt anderledes, der er bl.a. arrangeret 2 udflugter om ugen, efter beboernes egne ønsker, f. eks. til Djurs Sommerland, endagstur til Tyskland, i Zoologisk have, tur til stranden osv.

Besøg i en fiskespa i forbindelse med en social træningstur.